Adventskalender #5

Den første omfavnelse

 

Kommer du Sorger! knuger mit Bryst

at det ei sprænges af jublende lyst!

Himmel! med Uheld, Helved! med Qvaler

tæmmer dets Bølger! Thi der har hun hvilt!

Fiendenag

Aabne dets Aarer! din Piilodd kun svaler.

Thi ved dets Slag

har hun jo zittret og smilt.

 

 

Dengang du laa ved mit Hjerte, min Brud,

var det som Blomster sprang derifra ud:

Blomster, som levte, drømte og tækte.

Mandel og Abild ei vajer saa fuld.

Solen sit Blod

ikke saa rig over Roserne sprængte.

Sjelen sit Muld

drømmende saligt forlod.

 

(Utdrag)
Henrik Wergeland (1808-1845)

Advertisements

Legg igjen en kommentar

Fyll inn i feltene under, eller klikk på et ikon for å logge inn:

WordPress.com-logo

Du kommenterer med bruk av din WordPress.com konto. Logg ut / Endre )

Twitter picture

Du kommenterer med bruk av din Twitter konto. Logg ut / Endre )

Facebookbilde

Du kommenterer med bruk av din Facebook konto. Logg ut / Endre )

Google+ photo

Du kommenterer med bruk av din Google+ konto. Logg ut / Endre )

Kobler til %s

%d bloggers like this: